VAND TIL MERE – OGSÅ TIL FRIVILLIGHED
Mandag den 18. november 2024 fra 17:00-20:00 afholdte vi vores årsmøde for brugere, frivillige og interessenter af Vordingborg Kommunes lystbådehavne.
Det var deltagelse fra cirka 75 mennesker en kold novemberdag i Mønshallerne.
Årsmødets tema var frivillighed, som i den grad lever højt ude på vores lystbådehavne.
Det er vi meget taknemmelige for!
Vi vil nemlig meget gerne medvirke til, at det stadig er sjovt og giver mening at være frivillig.
På årsmødet blev investeringsplan, projekter på havnene, idekatalog gennemgået med efterfølgende dialog. To havneudvalgsformænd fortale om deres arbejde og motivation for arbejdet med frivillige. Aftenen sluttede af med et foredrag af Julia Hunt, som er lektor og frivillig fagnørd, som har skrevet flere bøger om frivillighed og har en lang række frivillige kasketter i en bred vifte af foreninger og fællesskaber.
Julia skriver om sig selv:
Jeg er et engageret og engagerende menneske, som bruger hele mit liv og virke på at fremme frivillighed, demokrati, deltagelse og samarbejde.
Jeg drives frem af relationer, forandringer og til tider en ærlig indignation over alt det, som kunne være bedre. Jeg er her for at forandre verden til det bedre – og hjælpe andre med at gøre det samme!
Se Havneteamets oplæg
Se Julia Hunts oplæg
Tak for deltagelse og opbakning
Mange Hilsner fra
Havnerådet og Havneteamet i Vordingborg Kommune