Når du ankommer til Stege Havn sejler du nærmest ind lige midt i den gamle kongeby Stege.
Havnen er en rummelig havn med et aktivt havnemiljø og en meget aktiv købstad, hvor der afholdes mange arrangementer.
Byen er rig på specialbutikker og cafeliv. I sommermånederne fungerer den hyggelige gamle "Færgen Møn", som en “sejlende cykelsti” mellem Stege Havn og Kalvehave.
Når du har udforsket Stege, kan du besøge en af vores andre købstæder i Præstø og Vordingborg.