Det behøver ikke være 2 dage i den samme havn. Man må gerne tage den første dag i én havn, efterfulgt af 1 anden dag i en anden havn, osv.
Er du fastligger i en af kommunens havne, kan du få op til 2 sammenhængende overnatninger gratis, hvis du besøger en af kommunens andre lystbådehavne.
Bad, el og internet er med i prisen. Der er etableret internet på havnen. Logon og kode vil fremgå af kvitteringen, som du får, når du betaler.
Toilet- og badebygning vil være låst med kodelås. For gæstesejlere vil koden stå på kvitteringen for havnebetalingen.
Klubmedlemmer bedes rette henvendelse til havnefogeden.
Du kan betale med kort eller mobilepay.
Slæbested til bådtrailere
Billet til slæbestedet kan købes i automaten ved havnekontoret. Ved køb modtager du en kvittering og en billet.
Billetten deles i 2 hvor den ene del sættes på bådtraileren, ved spillet, og den anden del på båden i stævnen på styrbord side.
Årskortet fungerer på samme måde og med det kan alle slæbesteder i Vordingborg kommunes havne anvendes.
Gem kvitteringen i tilfælde af at billetten falmer så teksten ikke kan læses. Sker det, kan der ved forevisning af kvittering hentes en ny billet hos havnefogeden.